Nationalt og Internationalt

• 32+ lande
• rejser, indland og udland
• engelsk, skrift og tale
• tysk, skrift og tale
• svensk, forstår det
• norsk, forstår det

Administration og sagsbehandling

• aftaler, skriftlige og mundtlige
• bestilling
• bookning
• rådgivning
• datadisciplin
• ledelsesrapportering
• statistikker
• tilbudsvurdering

Kommunikation og information

• formidling
• vejledning
• kundeservice
• dialog og samarbejde
• konflikthåndtering- og løsning

Koordinering og samarbejde

• optimal ressource udnyttelse
• vagtskemaer
• erfaringsopsamling
• evaluering
• opfølgning
• implementering
• igangsættelse
• opgaveorganisering
• projektledelse
• processtyring

Vejledning og coaching

• motivering
• dialog og proces
• supervision
• feedback

Uddannelse og undervisning

• faglærer, lærer, instruktør
• planlægning og udarbejdelse
• udførelse og karaktergivning
• fagplaner og lektioner

Forretningsudvikling og research

• rutine optimering
• redskabs udvikling
• metode udvikling
• strategi udvikling
• ide udvikling
• målsætninger, års- og aktivitetsplaner
• analyser
• produkt datablade

Social- og specialpædagog – Lærerkursus for personel ved forsvarets skoler – Oversergentuddannelsen – Sergentuddannelsen

Pædagoguddannelsen:

Opbygning:

• fællesdelen (pædagoguddannelsens grundfaglighed)
• tre specialiseringer
• valgfrie områder
• det tværprofessionelle element
• praktikuddannelsen
• bachelorprojektet.

Vidensgrundlag

Pædagoguddannelsen er professions- og udviklingsbaseret. Uddannelsen er således baseret på viden fra videnskabelige discipliner, forskning og udviklingsarbejde på fagområderne samt på udviklingstendenser inden for det pædagogiske beskæftigelsesområde. Den studerende bliver kvalificeret til at varetag praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede funktioner. Den studerende skal gennem studiet arbejde med at håndtere og vurdere forskellige typer af viden og kunne reflektere over grundlæggende præmisser for vidensproduktion.

Informationskompetencer

Den studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig kendskab til og overblik over pædagogfaglig viden og de vidensproducenter, der findes inden for professionens mange praksisfelter. Den studerende skal have færdigheder i og kompetencer til at finde/søge teorier, forskning, udviklingsviden og metoder om og for pædagogisk praksis samt viden om, hvor og hvordan pædagogfaglig viden i samfundet produceres, formidles og kommunikeres. Informationssøgning og udvikling af informationskompetencer integreres i undervisningen i løbet af uddannelsen. Den studerende skal endvidere kunne forholde sig kritisk i forhold til den mængde information, der skal bearbejdes til professionsfaglig viden i forbindelse med studiet.

Grundfagligheden – modul 1: I pædagogikkens verden – på opdagelse

Modulet retter sig mod etablering, vurdering og evaluering af pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling. Modulet introducerer til grundlæggende pædagogisk teori, forskellige pædagogiske paradigmer samt centrale pædagogiske begreber som dannelse, læring og didaktik. På baggrund heraf arbejder den studerende med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en pædagogisk aktivitet, der involverer de praktiske/æstetiske områder.

Grundfagligheden – modul 2: Køn, seksualitet og mangfoldighed

Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn.

Grundfagligheden – modul 3: Individ og fællesskab

I modulet arbejdes der med menneskers individuelle og sociale udvikling i pædagogiske miljøer. Modulet vægter en færdigheds- og handleorienteret tilgang, idet den studerende afprøver og didaktisk begrunder arbejdet med forskellige praktiske/æstetiske, sproglige og kommunikative områder med fokus på udvikling af inkluderende fællesskaber.

Grundfagligheden – modul 4: Pædagogen som myndighedsperson

Modulet fokuserer på pædagogisk praksis’ ydre rammer, indre betingelser og de opgaver pædagogen skal håndtere som myndighedsperson. Ud fra et pædagogisk-sociologisk, pædagogisk-psykologisk, socialfagligt-juridisk og sundhedspædagogisk perspektiv tematiseres pædagogens håndtering af, refleksioner over og kommunikation af det pædagogiske ansvar over for børn, unge og voksne. Helt centralt står viden om de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsudøvelsen. Disse baserer pædagogisk praksis på et medborgerskabsperspektiv, konventioner og lovgivning. Der indgår viden om den myndighed pædagogen tildeles til – også ud fra et risikoperspektiv – at varetage opgaver i forhold til tidlig indsats, forebyggende arbejde samt tegn på mistrivsel. Denne viden skal kunne anvendes til at varetage professionel skriftlig, verbal, nonverbal og digital kommunikation med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder.

1. praktik, Pædagogens grundfaglighed

Modulet retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Pædagogisk arbejde er først og fremmest relationsarbejde i forhold til de konkrete brugere. Gennem praktikken øves og læres relationsarbejde løbende i forpligtigende faglige fællesskaber. Kompetencemålet for 1. praktik er, at den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Grundfagligheden – modul 5: Samskabelse og medborgerskab

Modulet retter sig mod pædagogisk viden og handlekompetence omkring samskabelse og medborgerskab.

Modulet indeholder viden om velfærdssamfundets globale og lokale udvikling og den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle kontekst for pædagogisk arbejde og dette arbejdes forhold til og samarbejde med tilgrænsende professioner. Denne viden bringes i anvendelse gennem planlægning, gennemførsel, dokumentation og evaluering af et pædagogisk praksisforløb, med fokus på samskabelse med relevante parter og udvikling af pædagogiske miljøer og aktiviteter, der bidrager til medborgerskab og demokratisk dannelse.

Grundfagligheden – modul 6: Professionel dømmekraft, viden og etik

I modulet arbejdes med den studerendes viden om og erfaringer med professionel dømmekraft i pædagogisk praksis. Modulet retter sig mod pædagogers professionshistorie, værdier og menneskesyn i pædagogisk praksis, professionsetik, pædagogiske grundsyn og vidensformer. Modulet har fokus på, at den studerende får mulighed for at inddrage egne erfaringer fra praksis i analysen af forholdet mellem pædagogisk teori og praksis.

Specialisering i social- og specialpædagogik – modul 7:

– Pædagogisk arbejde med mennesker i udsatte positioner

Modulet retter sig mod børn, unge og voksne med særlige behov, mennesker med sociale vanskeligheder, mennesker med psykiske/fysiske funktionsnedsættelser og beskæftiger sig med special- og socialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder. Helt centralt i modulet er samspillet mellem samfundsmæssige vilkår, individuelle forudsætninger og udviklingsmuligheder. Centrale tematikker knyttet til de problemstillinger, der skal håndteres i det pædagogiske arbejde, kan være: Medborgerskab, marginalisering, magt, etik, livskvalitet, deltagelse, selvbestemmelse, inklusion/eksklusion, forebyggelse, autonomi, mestring, sundhedsfremme og recovery.

2. praktik, Specialisering i social- og specialpædagogik

Praktikken retter sig mod pædagogisk arbejde med børn og unge med særlige behov og personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder, herunder pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemålet er, at den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og på den baggrund kan gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.

Specialisering i social- og specialpædagogik – modul 8:

– Professionsviden og forskning

Modulet tager et historisk, etisk og videnskabeligt udgangspunkt i social- og specialpædagogisk praksis. I modulet fokuseres på viden om social- og specialpædagogikkens historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og aktuelle paradigmer i relation til social- og specialpædagogisk arbejde og praksis med mennesker i udsatte positioner. I modulet kombineres det historiske udgangspunkt med viden om, hvordan videnskabelige metoder – herunder evidensbaserede metoder – indgår i social- og specialpædagogikkens teori og praksis.

Valgfag – medier og digital kultur (modul 9)

Modulet sætter fokus både på mediers og digitale kulturers samt kulturelle udtryksformers betydning for et bredt udsnit af de pædagogiske brugergrupper, her i blandt børn i dagtilbud, skoleelever, unge, brugere og borgere i det senmoderne samfund og antager et dobbelt sigte. Modulet belyser medietemaer, digital kultur og kulturelle udtryksformer i et etisk og samfundsmæssigt perspektiv. Herunder indgår digitale kulturers og andre kulturelle udtryksformers indflydelse på pædagogisk praksis og de dilemmaer der kan opstå heri. Modulets andet sigte retter sig mod de studerendes tilegnelse, viden og kompetencer i planlægningen, udførelsen og evalueringen af pædagogiske processer og didaktiske forløb gennem inddragelse af digitale værktøjer og andre redskaber inden for de to valgmodulers fagområder og fokus.

Det tværprofessionelle element – modul 10: Samarbejde på tværs

Modulet har fokus på at fremme helhedsorienterede løsninger på tværs af professioner og sektorer med henblik på at skabe forandring og værdi for relevante målgrupper. På modulet arbejdes der med potentialer og dilemmaer i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og pædagogens særlige faglighed, rolle og ansvar i opgaveløsningen. Der arbejdes med de politiske og juridiske rammer for og procesredskaber og kommunikationsmetoder til at fremme det tværprofessionelle samarbejde. Helt centralt står viden, værktøjer og metoder, der understøtter involvering af relevante samarbejdspartnere og inddragelse af brugergrupper i innovations- og samskabelsesprocesser.

3. praktik, Specialisering i social- og specialpædagogik

Praktikken retter sig mod pædagogisk arbejde med børn og unge med særlige behov og personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder, herunder samarbejdsrelationer i, og udvikling af, social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemålet er, at den studerende gennem udvikling af pædagogisk praksis kan understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.

Valgfag – medier og digital kultur (modul 11)

Modulet sætter fokus både på mediers og digitale kulturers samt kulturelle udtryksformers betydning for et bredt udsnit af de pædagogiske brugergrupper, her i blandt børn i dagtilbud, skoleelever, unge, brugere og borgere i det senmoderne samfund og antager et dobbelt sigte. Modulet belyser medietemaer, digital kultur og kulturelle udtryksformer i et etisk og samfundsmæssigt perspektiv. Herunder indgår digitale kulturers og andre kulturelle udtryksformers indflydelse på pædagogisk praksis og de dilemmaer der kan opstå heri. Modulets andet sigte retter sig mod de studerendes tilegnelse, viden og kompetencer i planlægningen, udførelsen og evalueringen af pædagogiske processer og didaktiske forløb gennem inddragelse af digitale værktøjer og andre redskaber inden for de to valgmodulers fagområder og fokus.

Specialisering i social- og specialpædagogik – modul 12:

– Identitet og fællesskab

Modulet har fokus på de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber – herunder forholdet mellem individ og fællesskab. Helt centralt i modulet står inklusions-, eksklusions- og integrations-processer og rehabiliterende indsatser. På modulet arbejdes der med at inddrage udvalgte udtryksformer i pædagogiske indsatser og processer, som fremmer trivsel, udvikling, livskvalitet og deltagelse for målgrupperne og undersøgelser af alternative måder at handle på i pædagogisk praksis i forhold til specifikke målgrupper. I modulet indgår rammebetingelser for menneskers udvikling og det socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen af social- og specialpædagogik.

4. praktik, Undersøgelsespraktik

Praktikken retter sig mod den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling inden for den studerendes specialisering. Bachelorprojektets problemstilling danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. I bachelorpraktikken:

• Indsamler den studerende empiri i forhold til en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter.
• Skaber den studerende i samarbejde med praktikstedet grundlag for udvikling

Lærerkursus for personel ved forsvarets skoler:

Formål: At udvikle deltagernes viden, færdigheder og holdninger, således de kan virke som lærer.

Indhold: Kurset omfatter følgende emner og den forventede effekt vil være:

• Anvendelse af pædagogiske principper for forsvaret.
• Vurdering og revision af en uddannelsesplan.
• Anvendelse af indlæringsteorier, undervisningsmetoder, undervisningsprincipper, kontrol og eksamen, karaktergivning.
• Beskrivelse af mål for viden, færdighed og holdning i den integrerede uddannelse.
• Anvendelse af Interaktive Undervisnings Programmer (IUP).
• Færdigheder i kommunikation, samarbejde og styring af undervisningen.
• Ajourføring af praktiske færdigheder i instruktørvirke, hvorunder internt TV og selvkonfrontations metoden anvendes.

Oversergentuddannelsen, omfatter blandt andet:

Forudsætninger for ledelse, samt Ledelsesudvikling og problembehandling. Hvor man lærer om socialpsykologiske faktorers betydning for ledelse på eget niveau, herunder nyttiggørelse af egne som medarbejderes ressourcer, herunder:

• Forudsætninger for effektiv kommunikation og generelle kommunikationsproblemer.
• Motivationsstimulerende faktorer.
• Individuelle funktionsbetingelser og deres betydning for udarbejdelse af arbejdsvilkår.
• Individuelt syn på lederrollen og betydningen heraf for udøvelse af ledelsen.
• Individuelt syn på mennesker og ledelsesmæssige konsekvenser heraf.
• Ledelsesmæssige forudsætninger for nyttiggørelse af andres ressourcer, herunder iværksættelse af styring og konsekvenser heraf for samspillet.
• Målsætning og strukturering af opgaveløsning igennem problembehandling.
• Færdighed i at observere og give feedback.
• Færdighed i at omsætte instrukser og ordrer til praktiske opgaver.
• Forståelsen af at etablere en hensigtsmæssigt arbejdsdeling mellem ledere og medarbejdere.

I forbindelse med ovennævnte arbejdes med emner og forhold, som kan tjene til belysning af situationsbestemt og accepteret ledelse, personlig autoritet og beslutningers effektivitet.

Uddannelseslære, hvor man som faglærer udarbejder en fagplan, samt lærer at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere et uddannelsesforløb, herunder:

• Formulere en målbeskrivelse for faget.
• Udarbejde kontrolprøve jf. mål beskrivelsen.
• Strukturering og sekvensering af indholdet.
• Formulere lektionsmålet.
• Udarbejde lektionsoversigt.
• Vælge hensigtsmæssige organisationsformer og undervisningsmetoder.
• Principper for undervisning, her under.
• Integreret uddannelse.
• Uddannelseskontrol, her under.
• Kontrolarter.
• Kontrolformer.
• Prøver.
• Karaktergivning, her under.
• Karakterskalaer.
• Vurdering af præstationer.

Sergentuddannelsen, indeholder blandt andet:

Ledelses- og Uddannelseslære, formål og indhold:

At sætte sergenten i stand til at lede, vejlede og undervise.

• Faktorer, der er bestemmende for menneskets aktiviteter, herunder personligheden, oplevelsen af omverdenen, behov for motivation, følelser, intelligens og tænkning, den modne personlighed og afvigelser fra psykiske normale.
• Gruppedannelse, herunder formelle og uformelle grupper, gruppenormer og gruppesanktioner samt roller og holdninger.
• Psykologiske faktorer, der har indflydelse på enkeltmand og gruppens optræden, gruppedannelse og kammeratskab, ledelse, samt uddannelse.
• Samspil mellem leder og ledelse, herunder kommunikation, samarbejde, trivsel og arbejdsklima.
• Anvendelse af undervisningsmetoderne ”Undervisningssamtale, Eksercermetoden, Makkermetoden og Opgavemetoden”, herunder indlæringsområderne, indlæringsformerne, betingelser for indlæring, indlæringens forløb samt faktorer der fremmer eller hæmmer indlæringen.
• Principperne for anvendelse af lærestof, organisatorisk materiel, uddannelseshjælpemidler og faciliteter i undervisningen.
• Tilrettelæggelse og gennemførelse af lektioner, resultatkontrol, mundtligt samt skriftligt, samt vurdering af prøveresultaterne.

Ledelses- og uddannelseslære, hvori emner indgår, der bevirker at uddannelsen svarer til et Alment Voksenpædagogisk grundkursus, jf. Samrådet af Amtskonsulenter for Fritidsundervisningens skrivelse af 4 JAN 1977.

• Kursus i konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og efterværn efter SIKK-metoden
• Certificeret træner i LA2 metoden
• Kursusbevis – Grundkursus i konflikthåndtering
• Kursusbevis – Konflikthåndtering
• Kursusbevis – Førstehjælp
• E-læringskursusbevis – Basal genoplivning
• E-læringskursusbevis – Brandskole
• E-læringskursusbevis – Håndhygiejne
• E-læringskursusbevis – Informationssikkerhed
• E-læringskursusbevis – Medicinhåndtering på socialområdet